Det er en stor Ære og Glæde for mig, på vegne af Reaktionen at precentere det første Nummer af Polyteknisk Tidsskrift. 
Udgivelsedatumet er 11. April 1854, og det er dermed gået 8 Måneder siden Subskriptionsindbydelsen blev sendt ud. Arbeidet med at tegne Subskribenter blev tyngre end vi havde håbet. Nu er vi i Havn, ikke minst takket være et årlig Bidrag på 40 Spd. fra Videnskabernes Selskab i Throndhjem og at Selskabet for Norges Vel tegnet sig for 25 Exemplarer. Den polytekniske Forening have bidraget med 150 Spd i Startkapital.

På vegne af Direktionen i den Polytekniske Forening vil jeg gjerne rette en Tak til Dagspressen som velvilligst have anmeldet Tidsskriftet og en Tak til Postvæsenet og til Byens Boglader som tar mod Subskribenter og ikke minst til Boghandler og Forlægger P.T. Malling for hans Vilie til at påtage sig at udgive Tidsskriftet.

I Subskriptionsindbydelsen henvendte vi os til Ingeniører, Teknikere, Håndverkere, Agerbrugere, Læger, Pharmaceuter, Lærere og Enhver der interesserer sig for Tidskriftets Formål om at understøtte os ved Subskription og litterrære bidrag. 
Antall Subskribenter er nu 400, som kommer i tillæg til Foreningens vel 70 Medlemmer
Foreløpig vil Tidsskriftet komme hver anden Uge, men det er Redaktionens Håb at det skal komme ugentlig, at det skal blive et Teknisk Ugeblad.

Tillat mig i Korthet at precentere Redaktionen: 

Oberst Theodor Broch er Ingeniøroffiser, Krigsveteran fra 1814 og lærer i Fortifikasjon ved den militæreHøiskole samt Trigonometrist ved den geografiske Opmåling.,

Verkseier Jens Jacob Jensen er grunnlegger av Myren Mechaniske Værksted, og han er selvlært Fagmand, 

Polytekniker Anton Rosing er har studeret Fysik og Chemie ved den polytekniske Læreanstalt i København. Rosing er Initiativtager til den polytekniske Forening. Han er Asssistentingeniør ved Byens Gasværk og skal tiltræ som lærer i Fysik og Chemie ved den høiere Landbrugsskole som staten i år beslutte at bygge på Ås. 

Botaniker Fredrik Chr. Shübeler er uddannet som Læge, men hans sterke Interesse for Botanik har fået ham til at skifte Fagområde. Schübeler som var en nær Ven af Henrik Wergland og hans Læge, har foretaget omfattende Studiereiser i Europa for at finde nye Nytteplanter til norsk Agerbrug og Havebrug. Schübeler er Bestyrer af Universitets botaniske Haver på Tøien 

Jeg selv, Peter Severin Steenstrup, er uddannet som Marineofficer og har vært Skibsfører på statens Postskib, og statens Representant ved Reparation av Postskibet Prinds Carl i England og ved Bygging av Postdampskibet Christiania i Sverige. I 1841 oprettede jeg Agers mechaniske Værksted, hvor jeg er Bestyrer. Vi har nu flyttet Værkstedet fra Akerselven til Holmen ved Pibervigen og kan demed påtage os både Reparation og Bygging av Dampskibe. I Parentes Bemerkes at det var min Hustrus onkel, Statsråd Jonas Collett som ganske Enerådig Anskaffet de to første Hjuldampere for statens Regning i 1827 for å sikre regelmessig Postforbindelse til København og til Bergen. Postrutene er stadig utvideded og nådde frem til Vardø for ett År siden, Staten har nu i alt 24 Dampskibe, inklucive Marinens Dampfregatter . 

Så noen ord om hvorfor den polytekniske Forening har tatt det tunge Løftet det er at oprette et polytekniske Tidsskrift.
Medens andetsteds Striden mellem Videnskab og Praxis kan ansees udkjæmpet og begge, indrømmende hinandens gjensidige Betydning, arbeide Hånd i Hånd, hører man ikke sjelden hos os Videnskabens Værd blive miskjent og våre såkaldte"praktiske Mænd" overbyde hverandre i Ringeagt, for hvad de kalde "tomme Theorier" . 
Det kan ikke andet end vække Forundring og Bedrøvelse hos Enhver, der nogensinde har gjort sig Rede for Naturvidenskabernes store Betydning, at der hos os er gjort så særdeles lite for deres Fremme og Udbredelse. Man finder derfor her tillands såre almindelig en fuldstændig Uvidenhed om de allervigtigste naturvidenskabelige Resultater og en fuldkommen Mangel på Kundskab om de simpleste Naturlove, selv hos dem, der ellers og i andre Retninger stå høit i Kundskab og Dannelse. Derfor ser man også hos os jevnligen Agerbrugeren , Håndverkeren og Fabrikanten anvende Fremgangsmåder der andensteds forlængste ere forkastede, fordi de fører til Resultater, lige motsat dem, der tilsigtedes, og som aldrig vilde være blevne anvendte, dersom Praktikeren havde kjendt de naturlove, hvorpå et heldigt Udfald af hans Virksomhed beror; - derfor ser man også så mangfoldige Naturrikdomme rundt om i vårt Land ligge ubenyttede eller vanskjøttede.
Intet vidner bedre om, hvor langt vi stå tilbake i denne Henseende end den Kjendsgjerning, at Anerkjendelsen af Naturvidenskaberne endnu langtfra ikke kan siges at være almindelig hos os ; men at man tvertimod ofte kun med Modvillie og Forbeholdenhed indrømmer Deres Værd, ja Enkelte rentud benekte dette. Enskjønt således disse Videnskaber allerede have givet vor tidsalder et eiendommeligt , fra alle tidligere Tidsalderes forskjelligt Præg, tør man dog , når man betænker, at flere af dem endnu så at sige ere i deres Barndom, sikkert påstå , at deres Indflydelse på Fremtiden vil blive ulige større end den, de have havt på Nutiden.
Om det endt fuldkommen må medgives, at den praktiske Eerfaring er den sidste Prøvesten for enhver Theori og en sikker Læremester, så lader det seg på den anden Side ikke benegte . at den altid er en langsom og ofte meget dyr, og at Millioner vilde været sparede, dersom Videnskaben itide var bleven rådspurgt og dens Råd påagtet. Man feiler derfor neppe, nå man antager, at Utbredelsen av naturvidenskabelige Kundskaber vil være et af de kraftigste Midler til at heve vårt Agerbrug og vår Industri op fra det lave Standpunkt hvorpå de nu befinde sig. Til den ende vil det efter vor Formening være nødvendig , at Naturvidenskaberne optages som en væsentlig Del af de amnindelige Skolefag, og at der oprettes såvel lavere som høiere naturvidenskabelige , tekniske Fagskoler. At vor regjering og Storthing også for Alvor vil skride i den retning, derom give enkelt i den senere Tid trufne Foranstaltninger, såsom oprettelsen av Landbrugsskolerne og Reallærerloven, grundet Håb, men vi erfarer at Storthinget ikke vil slutte sig til Regjeringens forslag om at oprette tekniske Skoler og i stedet har bevilget et årlig beløb på 1000 Spd til Undervisning i theoretiske fag ved det mechaniske Værksted ved Horten.
Det følger dog af Sagens Natur, at alle sådanne Foranstaltninger fra det Offentliges Side kun i ringe Grad, vil komme den nærværende Generation tilgode, og det er derfor af høieste Vigtighet ved andre mer direkte virkende Midler, at gjøre Naturvidenskaberne og deres Anvendelse anerkjendte og utbredte.
Blant disse Midler tør man vel anse en regelmæssig litterær Virksomhet som det mest hensigtsmæssigste.
Medens de fleste andre Interesser allerede for længe siden have skaffet sig Organer i vor Presse, er det , hvad det her omhandlede angår, hidtil kun blevet ved enkelte mer eller mindre uheldige Forsøg. Visstnok have vi Tidsskrifter, hvis Gjenstand Naturvidenskaberne enten utelukkende eller for endel ere, men dels ere deres Formål mere specielle, dels tilsigte de numere selve Videnskabens Fremme end dens almene Udbredelse, og navnlig har neppe hidtil noget Tidsskrift hos os tilstrækkelig beskjæftiget sig med Naturvidenskabernes Anvendelse på Agerbrug og Industri. 
Det Tidsskrift, hvoraf herved første Nummer forelægges Publikum, vil gjøre det til sin Opgave at godtgjøre Naturvidenskbernes almene Betydning og bringe dem ut til Folket, samt navnlig at beskjeftige sig med deres praktiske Anvendelse.
Det vil derfor fornemlig komme til at indeholde Afhandlinger over almenvigtige naturvidenskabelige Emner, Oversigt over nyere Opdagelser og Opfindelser i de forskjellige Grene av Naturvidenskab og Teknik, Beskivelse over forskjellige Industrigrene, Opsatser om Agerdyrkning, Skovbrug og Husflid, Skildringer av Naturforskeres og Teknikeres Virksomhed, litterære Anmeldelser , Notitser, teknisk-økonomiske Recepter o.s.v
 

Jeg skal give et Indblik i hvad Tidsskriftet vil bringe i løpet av Året

Anton Rosing vil give en Afhandling om de chemiske Elementer og om Grundstofferne: Vi kan altså sige at Luftkretsen, Vandet og den af os kjendte Del af den faste Jordmasse samt planter og dyr ere sammensatte af omtrent 60 forskjellige Grundbestanddele, sier Rosing. Grundstofferne ere chemiske enkelte Stoffer, der kun betyder at man på Chemiens nærværende Standpunkt ei kan adskille dem i chemisk uligeartede Dele. Deraf følger det da, at det meget vel er mulig, at det vil lykkes i Fremtiden at gjøre dette med nogle eller alle vore Grundstoffer. Imidlertid ­ dersom vore Grundstoffer virkelig ere sammensatte Stoffer - så er dog den Kraft , hvormed deres mulige Bestanddele sammenknytts, så eiendommelig og sterk , at vi med Vished kunne sige, der for at adskille dem først må opdages nye chemisk-physiske Virkekræfter.
Videre har vi lykkedes i at få Ingeniørkaptein Christian Bergh, Veiassistent i Indredepartementet til at redegjøre Om Principerne for vor nyere Veibygning. Afhandlingen er baseret på Berghs Bemerkninger til Storthingets Veikomitte, Principer som vi har grund til at antage vil danne Basis for fremtidig Veibyging i Norge, under Kaptein Bergs ledelse som vor første Veidirektør. I sine Bemerkninger sier Bergh: Da Veiloven bestemmer , " at alle nye Veie skulle anlægges på den for Ferdselen bekvemmeste Måde efter Lokalitetenes Beskaffenhed" kan det vel ikke være Meningen at man for at spare Penge skal gå frem på gammel Vis efter det billigste Terræn over Dale og Høider, istedetfor at legge de nye Veie hen i de af Naturen tydelig anviste Strøg, hvor man vistnok hist og her har at overvinde de Terrænvanskeligheder , som have tvunget vore Forfædre til at afstå fra de riktige Linier, men hvorigjennem tilfredsstillende Kommunikationer alene kunne erholdes.
Den lovende , unge Berkandidat Theodor Kjærulf har lovet os en fyldig Afhandling om sine Undersøgelser af de særegne geologiske Formationer i Christianiaterritoriet. Kjerulf vil vise at de karakteristiske Formationerne skyldes Foldning av Sedimentlag: Ved Indseilingen i Christianiabækkenet , det vil sige den vide Dalfordypning med tilhørende Øer, i hvilken Christiania ligger, adskiller man let af Landskabets Linier og Udseende forskjellige Dannelser. Selve Dalen og de mellem Nesodden og Sandvigen samt i Bonnefjorden opstikkende øer bestå fornemlig af Skifere og Kalkstene, hvis lagdannende Karakter faller sterkt i Øinene. Deres Lag helde snart mod den ene, snart mod den anden Himmelegn. De danne ligsom Bølger, og disse Bølger give Bækkenet dets karakterisitiske Form, Terrrasse- og Kedeliniene.
Forstmand og Eventyrsamler P. Christen Asbjørnsen har lovet os en Betenkning om Skovens inflydelse på Veirlaget og en Omtale af en Russisk Ovn, hvori kan brændes fuktig Torv.
Professor Friedrich Strecker ved det kongelige Fredriks Universitet have gjennomføret en Undersøgelse af Christianias Drikkevand og sammenlignet det med Vand fra Paris, London og Grenelle og siger: Som man ser er Christianiavandet meget rent i forhold til disse, som indeholder 5 indtil 16 ganger så mange opløste Bestanddele , og det kan næsten bruges i alle Forsøg i Laboratoriene i stedet for Destillert Vand. 
Vi skal berette om Griffiths Skruepropel: En meget væsentlig Ulempe ved Propel i Sammenligning med Skovlhjulet har hiddtil været den store vanskelighet med Hjælp av den at drive skibet baglængs, og mangt et alvorligt Uheld har truffet Propelfartøier i trangt Farvand. Under forsøgene med Griffiths Propel blev Faartøyet oftere stoppet i fuld Fart og derpå strax bragt til at gå baglængs nesten lige let som et Skovlhjulsfartøi.
Ingeniørkaptein Hans J. Grüner vil over 10 Sider give en meget fyldig Indføring om Photographi. Photographien har ikke mange År at tælle, og allerede har den fået en overordentlig Udbredelse. Kunstnere og Samlere kunne nutildags ved Photographiens hjælp komme i i Besiddelse af tro Kopier af Kunstblade , der før kun kom enkelte Lykkelige i Hende. Optagelsen og Overføringen af photographiske Bilder på forskjellige Stoffe, såsom Voxdug: Elfenben etc., Kopier af Mønstre, de høist interessante steroskopiske reliefer, Kopiering af Lysbilder ved galvanoplastiken, og fremfor Alt Pladernes Ætsing til brug i Pressen, Forbindelsen af Photographie og Lithographie frembyde en vid Udsigt for Photographiens Anvendelse , og viser hvor nyttig den vil blive for Videnskab, Kunst og Industri.
Vi i Redaktionen vil også give vore Bidrag. Jeg har allerede nevt Rosings Afhandling om de chemiske Elementer. 
Fr. Chr. Schübleler har vil skrive Notitser og Opsatser om en rekke nye Planter, og blant annet give en fyldig Beretning om Rhabarberplanten som både kan bruges til Fruktkompotter, Supper og til Vinlegning. Schübeler har lovet at includere en fuldstendig Recept for Rhabarbervin.
Jeg selv vil komme med to Artikler, en om liggende Dampmaskine og en om Apparater for Kogning af Kreatur-Foder. Vore store Læremestre i al praktisk Bedrift ­ Englænderne - have begynt også ved Landbruget at indføre Dampen såvel til Kogning af Foder som til drivende Kraft, hvorved Heste og Folk spares. Den driftige og dygtige Bestyrelse på Hs. Maj., Kongens Eiendom på Ladegårdsøen har i denne Hendseende , gjort det første Skritt i denne Retning hertillands. Foruten et Kogeapparat for Fodret har man også en portabel eller flytbar Dampmaskine af 3 Heste Kraft, der Hovedsagelig er bestemt for pumping af Vand til en Vandledning for Oscarshall, men som også benyttes til Tærskning, Hakkelseskjæring og Grøbning af Korn.

Dessuten vil vi bringe en rekke Notitser om Nyheder blandt Annet : om den Vækstfremmende Virkningen af Nitrogen i Overrislingsvand, om Planerne for en Undersjøisk Telegrafkabel mellom Europa og Amerika, om Virkningen af Sikkativer for Tørking af Oliemalinger, om Måling af Havets Dybde, om Maumanes Forsøg på at lage Hvitt ved at blande to Primærfarver, om Skadeligheden af ufortinnede Kobberkar, samt om en ny slags Respirator hvor Indåndningsluften passerer gjennem en Beholder som er fyldt med Dyrkuld eller Trækuld for at absorbere og dekomponere alle Miasmer og Smittestoffer som ved gul Feder, Cholera og lignede Sykdommer som kunne inneholdes i Luften, en form for Gasmaske.

Da Tidsskriftet vil bestræbe sig på at stå i en levende Vexelvirkning med sit Publikum, vil det også indeholde en almindelig Korrespondanceartikel, hvori indsendte Spørgsmål, der henhøre under dets Område vil blive optagen og forsøgt besvarede.

For at Tidsskriftet skal kunne bestå og virke med nogenlunde Udsigt til Held, må det kunne gjøre Regning på en kraftig Understøttelse af Publikum, og det er således afhengig af at fange Publikums Interesse. 
Redaktionene håber at Tidsskriftet vil bli vel Mottaget af Læserne, og at det vil vokse og beståi 100 År, ja i 150 År eller mer..  

Til møtereferat 27.04.2004

Tilbake til oversikt over møtereferater

Tekst og bilder : Nils Chr. Tømmeraas

Den Polytekniske Forening, rev 040504